Du er her: 

Bach & Billeder

10.03.2017

- en visuel koncertoplevelse tirsdag den 4. april kl. 19.30 i Serridslev Kirke

Som optakt til påskeugen kan man i Serridslev Kirke

tirsdag den 4. april kl. 19.30 opleve en helt speciel

kunstkoncert med trompetist Dorthe Zielke og organist

Søren Johannsen. I påsken 2012 udkom de med Johann

Sebastian Bachs Matthæuspassion i uddrag for trompet og

orgel, udgivet på Naxos. Under indspilningen kom idéen

til et samarbejde med Arne Haugen Sørensen, som har udsmykket

26 kirker i Danmark. Han er bl.a. kendt for sine

fantastiske fortællende og farvemættede påske-billeder,

der passer perfekt til Bachs Matthæuspassion. Ved denne

koncert med musik fra Bachs Matthæuspassion for maleri,

trompet og orgel projiceres Arne Haugen Sørensens

billedfortolkninger af Matthæusevangeliet op på lærred i

kirkerummet som baggrund til musikken.

Koncerten varer ca. 60 minutter, og der er fri entré.

Venlig hilsen

Vær-Nebel Menighedsråd


Del dette: