Nebel kirketomt

I gamle dage fortalte folk hinanden historier.

I Nebel sogn blev fortalt en meget gammel historie – helt fra omkring år 1200, da sognets første kirke skulle bygges.

Dengang - siger historien – kunne folkene i sognet ikke forliges om, hvor kirken skulle ligge. En del ville have den i Serridslev, fordi det var midt i sognet, og dér begyndte man at bygge. Men alt, hvad der blev bygget op om dagen, rev de stedlige trolde ned om natten. Så fulgte man et gammelt råd, slap to sammenbundne får løs, og der, hvor de lagde sig til at hvile for natten, skulle kirken ligge. Dyrene faldt til ro på en brink i Nebel helt mod syd i sognet, og her blev kirken så bygget.

De, der kender til gamle sagn, vil med det samme sige, at den historie ikke er noget særligt, for den fortælles også om kirker mange andre steder i landet. Men der er det specielle ved historien fra Nebel, at den ikke sluttede i 1200- tallet. I 1878 blev den gamle kirke nemlig revet ned og erstattet af en ny i Serridslev.

Nebel kirketomt
Ret beset bør et kirkebesøg i sognet derfor starte i Nebel, hvor den gamle kirkegård og kirkens våbenhus, der nu bruges som kapel, stadig findes.

I en avisartikel fra 1878 bemærkes det, at kirkegården ”først vil blive nedlagt om hundrede år”. Disse hundrede år er for længst gået, og kirkegården er ikke nedlagt. Hvis man kigger rundt, vil man oven i købet bemærke, at der stadig foretages begravelser, om end det er forholdsvis sjældent.

I sidste halvdel af 1800-tallet blev der landet over revet mange af de gamle middelalderkirker ned, og nye bygninger blev rejst i stedet. Nebel kirke var en af dem, der forsvandt. Den veneration, vi i nutiden føler for de gamle danske kirker, gør det ofte svært at forstå tidligere tiders beslutninger om at rive ned. Det er da også forklaringen på, at kirkegården i Nebel stadig holdes og bruges – som et minde om den gamle kirke, som et stille sted, ualmindelig smukt placeret med vid udsigt over Nørrestrand. 

”Almindelig og arkitekturløs”
Den førnævnte artikel – fra Horsens Folkeblad 18. november 1878 – fortæller om indvielsen af den nye Serridslev kirke. Den nye kirke præsenterer sig smukt i landskabet bemærkes det, og ”den gjør et særdeles godt Indtryk ved sin smukke Arkitektur, der stiller den højt over vore almindelige hvidkalkede, arkitekturløse Landsbykirker”.

Sådan var holdningen altså dengang. Og måske var den nu forsvundne Nebel kirke ikke blandt de smukkeste, men den ville nok i dag have haft så mange forsvarere, at det var blevet til en istandsættelse i stedet for en nedrivning. Var der dengang fortalere for en bevarelse, så er de blevet effektivt undertrykt.
I stedet fremtræder to stærke mænd, som foretrak et nybyggeri i Serridslev: Den stedlige præst, provst F.C.J. Høgh-Guldberg, og kirkens ejer lensgreve og geheimråd Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs af Frijsenborg.

Provsten var en enerådig og stædig herre, som lokalt havde meget at sige. Lensgreven var i spidsen for det mægtige gods Frijsenborg, hvis besiddelser strakte sig fra Randers i nord til Horsens i syd. Han var heller ikke til at bide skeer med – og han har tilsyneladende set mest på, at det billigste ville være at bygge en ny kirke.

Stor kirke
Nebel kirke var en af de større landsbykirker med op mod 250 siddepladser og et længere kor, end man vanligt ser. Skibet har indvendigt været knapt 150 kvm. (16,4 m langt og 8,8 m bredt), koret på knapt 50 kvm. (7,6 m langt og 6,3 m bredt). På kirkegården er det i dag med græs og sten markeret, hvordan bygningen lå.

I forbindelse med overvejelserne i 1877 om en eventuel nedrivning lavede den lokale arkitekt og ingeniør Jens Chr. Clausen en beskrivelse af bygningen, hvis ældste dele stammede fra romansk tid:
”Kirken er opført i Fraadsten med Kampestens Fyld: Hvælvinger og den øverste Deel af Tårnet af store Muursten, Vaabenhuset af almindelige Muursten. Alle Tage ere dækkede med røde Tagsteen”.

Clausen fortæller videre, at der under koret var en krypt. Her stod kisterne med de jordiske rester af kancelliassessor Henric Mule, som døde 1742, hans kone Maren Schive og to børn.

I koret stod også den smukke altertavle, som blev flyttet med over til Serridslev kirke (og som omtales nærmere i afsnittet om denne bygning).

I skibet stod ”en tarvelig udført Prædikestol”. I den nedre ende op mod tårnvæggen var et pulpitur, hvor pladserne var forbeholdt Serridslevgaard. I 1853 blev de spidsbuede jernvinduer sat i.

Tårnet, der oprindelig stammede fra sengotisk tid, var cirka halvt så bredt som skibet og i fire etager. Nederste etage blev brugt til redskabsrum m.v.
Tårnet blev restaureret i 1862. Ved samme lejlighed blev det oprindelige våbenhus erstattet af det nye, som endnu står tilbage.

Hvælving styrtede ned
Men istandsættelsen i 1850-erne og i 1860-erne har tilsyneladende ikke været nok. Op i 1870-erne betegnes bygningen som ”brøstfældig” og dårligt vedligeholdt.

Helt galt gik det i august 1877. Da styrtede en bue i en af skibets hvælvinger ned. Gudstjenesterne måtte aflyses, og der blev i hast indkaldt til ekstraordinært syn.

Da puds og kalk var fjernet, afslørede det mange og alvorlige brud på alle hvælvingerne. ”Synsmændene kræver Kirkens Skib ombygget fra grunden af”, siges det i et notat fra dengang. ”Provsten Fr. Høgh-Guldberg, sognets præst, mener uimodsagt, at der ikke vil kunne komme noget helt og smukt ud af Bygningen, med mindre Koret tillige ombygges ”.

Så der var altså lagt op til en særdeles bekostelig omgang. Krag-Juel-Vind-Frijs meddeler da også i oktober 1877 fra Frijsenborg, at ”jeg har ladet min Arkitekt udarbejde foreløbige Tegninger og Overslag saavel over en Hovedrestauration som over en ny Kirke”.

Det endte med den nye kirke, som blev opført i Serridslev. Godkendelsen kom fra Kirkeministeriet i februar 1878. Og så blev Nebel kirke revet ned. Det tog Vær-Nebel kommune fire år at fjerne resterne, der blev brugt som vejfyld.
Siden er kirkens udseende gået effektivt i glemmebogen. Faktisk er det i dag vanskeligt at finde billeder og tegninger, der viser, hvordan den så ud.

Gravminderne
I kapellet – det tidligere våbenhus – som nu står tilbage, er der en slidt renæssancesten fra første halvdel af 1600-tallet over Rasmus Christensen, Nebel, og en sten med portrætrelieffer over føromtalte Henric Mule og hans familie. På kirkegården er der i det tidligere kor opsat en gravsten, som markerer, hvor Henric Mule og hans familie er begravet.

I det sydvestlige hjørne ses den monumentale gravsten over major Frederik L. Chr. Beenfeldt, som overtog Serridslevgaard i 1768.

I det sydøstlige hjørne af kirkegården findes gravstenen over et andet af Serridslevgaards ejerpar, Axel og Paula Nissen, som var på stedet fra 1919 til 1980.

Desuden kan på kirkegården ses flere af de støbejernskors, som i midten af 1800-tallet blev brugt meget som gravsten, men som nu er ved at være sjældenheder.