Du er her: 

Kunst i sognegården

Se Jette Ravnsborgs billeder i sognegården fra den 15. oktober 2017

Jette Ravnsborg som er fuldtids kunstner – bor på Sundvej i Horsens og har værksted samme sted. Udstillingen kan ses fra den 15. oktober i Sognegården.

Jette skildrer hverdagen "Realisme med humor" i sine billeder – de er virkelig et besøg værd.

Jette Ravnsborgs stil kan bedst beskrives som en blanding af surrealisme, og socialrealisme. Hun hører altid radio, når hun går og maler og sammen med avislæsning udgør udsendelserne inspirationen til hendes billeder, der ofte er kommentar til et aktuelt emne. Som Jette selv udtrykker det: Jeg prøver som regel altid at få lidt humør ind i mine billeder, beskueren må gerne gå på opdagelse, og undre sig lidt, og stille spørgsmål.

Jette maler også i Århus en gang om ugen sammen med en gruppe af andre kunstnere under Århus Kunsthistorisk Forening, som også er givende fortæller hun.

Jette har malet hele sit liv, de seneste 12 år på fuld tid, hvor hun indenfor den periode i mange af de år har været kursist hos kunstner og mag. art. Inge Mogensen på Aros i Århus, samt Jan Sander, Århus Kunstskole.

Jette Ravnsborg er medlem af ProKK som står for (forening for professionelle Kunstnere og Kunsthåndværkere).

Af udstillinger kan nævnes: Kunstnernes Påskeudstilling, samt fire år i træk på Kunstnernes sommerudstilling, og Dronninglund Kunstcenter og Åbenrå Banegård.

Alle censurerede udstillinger – statsanerkendte. Samt adskillige kunstforeninger rundt i landet.

Evt. køb af malerier aftales med kunstneren.

Menighedsrådet

Del dette: