Du er her: 

Pinse i coronaens tid

Nu åbner det sig. Genåbning finder sted.

Pinse i coronaens tid 

Nu åbner det sig. Genåbning finder sted.

Det sker for fulde gardiner i naturen derude, hvor alting grønnes og brister og blomstrer, så vi endnu engang næsten slås omkuld af al denne livskraft, duftene og sangfuglelydene inklusive.

Det sker i samfundet og kulturlivet. Om end stadig behersket, så allerede nu sidst i maj klart mærkbart. Og vildt glædelig for os alle, at vi nu igen kan nærme os hinanden og igen i langt højere grad end i de seneste godt og vel to måneder dele liv og oplevelser med hinanden, nu hvor kirker og museer og alle mulige andre(!) forlystelsessteder genåbnes.

Det sker i kirken og kirkeåret netop nu på en ganske særlig måde, at genåbning finder sted, fordi nu er det pinse. Pinse er i kirken og kristendommen på en ganske særlig måde genåbningens tid. Nu åbner det sig for alvor for disciplene og for os deres sene efterkommere.

Det som kvinderne og disciplene ved Jesu tomme grav påskemorgen, via englens ord til dem, fattede en lille flig af, det folder sig nu for alvor ud for dem og griber dem i deres hjerter. Ånden, Guds hellige ånd, kommer over dem og de begejstres og munden løber over med nye ord. Ildtungerne danser og ord og påstande vildere og varmere end de selv havde forestillet sig det muligt må, som den i positiv forstand varmeste tænkelige kartoffel, nu bare spyttes ud af deres egne tunger og munde. Fortælles. Forkyndes og viderebringes. Fordi det ER sandt! Han ER opstanden! Kristus er opstanden og med al sin guddommelige kærligheds rigdom er han i sin ånd tilstede hos os her og nu i dag i dette øjeblik.

Nu åbner det sig. Genåbning finder sted. Centrum for det hele er stadig det, der skete i og med påsken med bevægelsen fra langfredag til påskemorgen. Alt det der fik sin spæde begyndelse ved juletid og som med Jesu død og opstandelse fandt sted i påsken med langfredags og påskemorgens hændelser det folder sig nu, hvor det bliver pinse, ud med al sin rige betydning for dig og mig. For vores liv som på så mange måder er truet af nedlukning.

Sagt på en lidt anden måde: Påskemorgen bliver det først for alvor, når det bliver pinse – når hjerte taler til hjerte, når sproget åbner sig – når ordet går i kødet på os (inkarnerer sig ved Ånden) og bliver til levet liv. Til kropssprog og tale. Til samliv og til tider til noget nær lykke. Til tro, håb og kærlighed. Fordi nu åbner det sig. Genåbning finder sted. Og vi går, i Guds Ånd, og ved Guds hellige Ånd, fra det lukkede til det åbne. Fra truende død til glædelig opstandelse og nyt liv. Fra ensomhed og modløshed til livsmod og tro. Det er Guds vej her hos os. Det er pinse for Herren.

Med Benny Andersens ord fra Go´ nu nat sangen: ”Der er dem, der holder dørene på klem / jeg tager hele døren af / venter på dig nat og da´…” Sådan er Guds ånd. Sådan er ånden i det Gud ved Kristus har sat ind i verden. Her og nu virksomt i og iblandt os ved Helligånden, Guds gode Ånd.

Nu åbner det sig. Nedlukningens tid er forbi. Genåbning finder sted. Døren er taget af (stenen rullet fra). Også kirkedøren står nu mere end på klem. Kom selv og se! Ja, kom til gudstjeneste i den genåbnede kirke pinsedag og anden pinsedag og så videre…

Læs mere på www.gudmundraskpedersen.dk

Del dette: