Du er her: 

TROEN SKÆNKES

2. søndag efter Helligtrekonger af Gudmund Rask Pedersen

(Fra en prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh. 2,1-11) Hvordan tror vi, når vi tror, hvad vi tror – hvis vi tror? Lad os gå en omvej – med en lignelse – det gør Jesus selv også så tit, for ikke at sige hver gang, de kom og spurgte ham om det med Gud og os – så fik de en lignelse:

Ved brylluppet i Kana i Galilæa troede skafferen og brudgommen og bryllupsgæsterne, Maria og disciplene med ikke deres egne øjne, eller rettere: smagsløg, da den gode vin blev skænket i glassene – og det på et tidspunkt, da der ellers var blevet hvisket for ikke at sige snakket højt i krogene om, at der var nok ikke mere at komme efter. Festen var løbet tør for forsyninger. Flere havde pakket forventningerne godt og grundigt sammen og var på vej i overtøjet, da det skete. – De troede ikke deres øjne, og de fik ingen forklaringer. De fik såmænd bare(!) et under at smage og en noget finere fest end samtlige sandsynligheder og beregninger havde forudsagt det. – De troede ikke deres egne øjne, men det var heller ikke det, de skulle. De skulle ikke andet end at række glasset ud og tillade skaffer og tjenere at skænke op, føre bægeret til munden og lade den gode vin løbe ind i mund og svælg og videre ned og rundt i krop og sjælen med.

Hvor var det godt. Hvor var det godt, de ventede. Hvor var det godt, at timen nu var kommet, hvor Jesus viste ansigt og guddommeligt nærvær i den gode vin og festens glæde. Så nådefuldt. Så utroligt overraskende og overvældende og samtidig helt uafviseligt stærkt overbevisende. Det kunne jo smages! Det kunne jo mærkes! Men hvad har alt det med tro at gøre? Rigtig meget. Fordi det er sådan, det er med troen: den skænkes. Som vinen ved brylluppet i Kana i Galilæa, hvor Jesus og hans mor og hans disciple var med som gæster. Troen skænkes – vi har den ikke og aldrig nogensinde som ejendom og besiddelse. Min tro er sådan set ikke min egen. Den skænkes mig af den, min tro retter sig mod. Den troværdige. Det er ham, og med kristentroen: Kristus, der virker og udvirker min tro. Tak, Kristus!

Hvor har du dit fokus? Det er vigtigt. Det er det i alle sager. Sandelig også troens. Hvor har du dit fokus? Forhåbentlig ikke på din egen eventuelle tro forstået som en art præstation eller besiddelse, for da har du lynhurtigt slet ingen tro for dig selv at se. Troen tåler ingen selvbeskuelse og (af)vejning: hvor meget har jeg mon af den? Er der nok til endnu en dag – eventuelt oven i købet i præstekjolen med præstekald og det hele? Har jeg nok af den? Drop det! Drop det hver og én og ret blikket mod det, det drejer sig om i kristentroen: Kristus og alt hans. Alt hvad Gud her har skænket os i bredfuldt mål. Ingen smålighed her. Ingen trosbarometertest som forudsætning for at kunne komme i betragtning i forhold til Guds nåde. For Gud skænker op af sin kærlighed og livgivende nåde alle mulig steder og tider. Nåden kan slå ned som et lyn. Forvandle vand til vin. Vantro til tro. Liv af døde. Fest og glæde, der hvor vi overladt til vore egne sølle beregninger og ideer om, hvad der måtte være muligt, ville være fulde af desillusion og triste tanker om hvor skuffende småt og kort livet dog er.

Hvor har du dit fokus? Har du stirret dig blind på begrænsninger og din egen og alle de andres uformåenhed? ”Men vinen slap op”, som vi hører det. Det kan troen også til tider gøre. Specielt da hvis vi er begyndt at rage på den, og med mikroskop og måleudstyr er begyndt at måle og veje, hvor stor den monstro er – min tro. Så er der pludselig ingenting at komme efter. Så er den bare pist væk.

Hvor har du dit fokus? I kristendommens og kristentroens verden er fokus Kristus. ”Gør, hvad som helst han siger til jer.” sagde moder Maria til tjenerne ved brylluppet i Kana. – ”Vær ikke tøvende i jeres iver,” skriver Paulus i Romerbrevet, ”Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren.” (Rom. 12,11) Spring ud i det! Troens liv leves derude på de 70.000 favne vand, hvor ingen kan bunde, men hvor det, måske(!), alligevel kan bære. Som vi synger det med Grundtvigs vidunderlige ord: ”O vidunder-tro! / Du slår over dybet din gyngende bro, / som isgangen trodser i brusende strand, / fra dødningehjem til de levendes land.” (DDS 321,4) Til fest og lys og liv og glæde går vejen og retningen ifølge evangeliet. Og det også når du slet ikke kan se det eller føle det og i den forstand tro det. Det er med troen som med livet selv. Som John Lennon sang det: ”Life is what happens to you while you’re busy making other plans” – ”livet er hvad, der sker med dig, når du er travlt optaget af alt muligt andet.” Således også med troen.

Læs andre prædikener på Gudmunds egen hjemmeside www.gudmundraskpedersen.dk

Del dette: